Arvegang hos undulater af Pernille Roungkvist
Arvegang hos undulater er noget mange nye undulatopdrættere har svært ved at forstå. Her vil jeg forsøge på en enkel måde at vise arvegangen for de forskellige varieteter. Dette vil jeg gøre ved hjælp af diagrammer, kaldet Punett square, med tegninger og i tekst. Forhåbentlig vil kombinationen af tekst, tegning og diagrammer hjælpe folk med at forstå arvegangen.
Når man taler om arvegang deler man gener op i om de er dominant og recessive (vigende). Hos undulater, tager man udgangspunkt i den normaltegnede lysegrønne (vil blive benævnt nt grøn) undulat. Over for den nt grønne undulat er alle andre varieteter enten dominant, recessiv eller kønsbundet recessiv.
Med dominant menes, at tilstedeværelsen af et muteret gen vil ændre kropsfarven og/eller vingetegningerne i forhold til en nt grøn.
Med recessiv menes, at hvis en fugl kun har genet fra en af forældrene, ser den ud som en normaltegnet lysegrøn. Får den derimod genet fra begge forældre, vil genet slå igennem og ændre den grønne farve og/eller vingetegningerne.
Sidst men ikke mindst findes der varieteter, hvor fuglens køn er afgørende for, om genet slår igennem. Disse varieteter kaldes kønsbundet recessiv.
Inden vi går i gang med at se på arvegangen, skal vi lige se meget kort på genbetegnelser. Alle fugle har to kopier af alle gener. Det ene har de fået fra deres mor, og det andet fra deres far. Det er kombinationen af generne, der bestemmer fuglens størrelse, fjerstruktur, farve og aftegninger. Alle gener har en bogstavbetegnelse for vildtypen af genet og en eller flere betegnelser for mutationer. F.eks. er B betegnelsen for det gen, der giver grøn og b er betegnelsen for den mutation, der giver blå. Store bogstaver angiver, om der er tale om et dominant gen, og små bogstaver at der er tale om et recessivt gen.
Punnet square er et diagram, man kan opstille for grafisk at vise, hvilke unger man vil få. Dette gøres ved, at man deler forældrenes genpar ud; den ene nedad og den anden henad. Så får man 4 felter, hvor man anfører generne fra henholdsvis lodret og vandret. Det giver så de mulige kombinationer af unger fra de 2 forældre. Hvis man f.eks. parrer en grøn BB med en blå bb, vil ens Punnet square se sådan ud:
Arvegang hos undulater er noget mange nye undulatopdrættere har svært ved at forstå. Her vil jeg forsøge på en enkel måde at vise arvegangen for de forskellige varieteter. Dette vil jeg gøre ved hjælp af diagrammer, kaldet Punett square, med tegninger og i tekst. Forhåbentlig vil kombinationen af tekst, tegning og diagrammer hjælpe folk med at forstå arvegangen.
Når man taler om arvegang deler man gener op i om de er dominant og recessive (vigende). Hos undulater, tager man udgangspunkt i den normaltegnede lysegrønne (vil blive benævnt nt grøn) undulat. Over for den nt grønne undulat er alle andre varieteter enten dominant, recessiv eller kønsbundet recessiv.
Med dominant menes, at tilstedeværelsen af et muteret gen vil ændre kropsfarven og/eller vingetegningerne i forhold til en nt grøn.
Med recessiv menes, at hvis en fugl kun har genet fra en af forældrene, ser den ud som en normaltegnet lysegrøn. Får den derimod genet fra begge forældre, vil genet slå igennem og ændre den grønne farve og/eller vingetegningerne.
Sidst men ikke mindst findes der varieteter, hvor fuglens køn er afgørende for, om genet slår igennem. Disse varieteter kaldes kønsbundet recessiv.
Inden vi går i gang med at se på arvegangen, skal vi lige se meget kort på genbetegnelser. Alle fugle har to kopier af alle gener. Det ene har de fået fra deres mor, og det andet fra deres far. Det er kombinationen af generne, der bestemmer fuglens størrelse, fjerstruktur, farve og aftegninger. Alle gener har en bogstavbetegnelse for vildtypen af genet og en eller flere betegnelser for mutationer. F.eks. er B betegnelsen for det gen, der giver grøn og b er betegnelsen for den mutation, der giver blå. Store bogstaver angiver, om der er tale om et dominant gen, og små bogstaver at der er tale om et recessivt gen.
Punnet square er et diagram, man kan opstille for grafisk at vise, hvilke unger man vil få. Dette gøres ved, at man deler forældrenes genpar ud; den ene nedad og den anden henad. Så får man 4 felter, hvor man anfører generne fra henholdsvis lodret og vandret. Det giver så de mulige kombinationer af unger fra de 2 forældre. Hvis man f.eks. parrer en grøn BB med en blå bb, vil ens Punnet square se sådan ud:
Af tabellen kan man se, at ved denne parring bliver alle unger Bb (grøn split blå). Ungerne er altså grønne, men bærer arveanlæg for blå.
Recessive varieteter
Først skal vi se på de recessive varieteter. Det er klart den største gruppe af varieteter, som bl.a. omfatter:
Som eksempel på de recessive gener bruger jeg blå, men arvegangen er ens for alle recessive varieteter. Hvis man ønsker at kende arvegangen for f.eks. dansk broget i forhold til ikke broget, erstatter man grøn med ikke broget og blå med dansk broget.
Som tidligere nævnt er B betegnelsen for grøn. Det er altså vildtypen af det gen, der styrer om fuglen bliver grøn eller blå. b er betegnelsen for den blå mutation.
Den normaltegnede lysegrønne hedder således BB. En synligt blå fugl vil være bb. Hvis fuglen er Bb, er den grøn /blå. / læses som split og betyder, at fuglen bærer genet for blå, men da blå er recessiv, kan man ikke se, at den er bærer af genet for blå. Den vil med andre ord se ud som en grøn.
Dette kan også vises grafisk, hvor grøn kropsfarve viser det dominerende gen og blå det recessive, og fuglen med blåt omrids viser, at fuglen er grøn /blå:
Først skal vi se på de recessive varieteter. Det er klart den største gruppe af varieteter, som bl.a. omfatter:
- Blå (bb, vildttypen hedder BB)
- Brunvinger (nn, vildttype hedder NN)
- Danskbroget (rr, vildttypen hedder RR)
- De 3 afblegede (grå-, lys- og skyggevinge) (cgcg, cwcw og cdcd, vildtypen hedder CC)
- De 3 gulmaskede (type 1, type 2 og guldmasket) byf1byf1, byf2byf2 og bgfbgf, vildttypen hedder BB)
Som eksempel på de recessive gener bruger jeg blå, men arvegangen er ens for alle recessive varieteter. Hvis man ønsker at kende arvegangen for f.eks. dansk broget i forhold til ikke broget, erstatter man grøn med ikke broget og blå med dansk broget.
Som tidligere nævnt er B betegnelsen for grøn. Det er altså vildtypen af det gen, der styrer om fuglen bliver grøn eller blå. b er betegnelsen for den blå mutation.
Den normaltegnede lysegrønne hedder således BB. En synligt blå fugl vil være bb. Hvis fuglen er Bb, er den grøn /blå. / læses som split og betyder, at fuglen bærer genet for blå, men da blå er recessiv, kan man ikke se, at den er bærer af genet for blå. Den vil med andre ord se ud som en grøn.
Dette kan også vises grafisk, hvor grøn kropsfarve viser det dominerende gen og blå det recessive, og fuglen med blåt omrids viser, at fuglen er grøn /blå:
Alle fugle har som nævnt to eksemplarer af et givet gen. Den kan enten være BB, Bb eller bb. Når man sætter to forældrefugle sammen, vil der i alt være 6 forskellige kombinationer af BB, Bb og bb. Herunder vises alle kombinationer i grafik og med Punnet square. Under hver enkelt kombination er der en kort beskrivelse, der forklarer, hvad de valgte forældre er, og hvad deres unger vil blive.
Hvis man ønsker at bruge skemaet til at beregne arvegange på en anden varietet end blå, erstatter man B og b i skemaet med f.eks. R og r for danskbroget eller N og n for brunvinger.
Hvis man ønsker at bruge skemaet til at beregne arvegange på en anden varietet end blå, erstatter man B og b i skemaet med f.eks. R og r for danskbroget eller N og n for brunvinger.
En nt grøn og en grøn /blå giver: 50% nt grøn og 50% grøn /blå (man kan ikke se forskel)
To grøn /blå vil give: 25% nt grøn, 50% grøn /blå og 25% blå
En nt grøn og en blå vil give: 100% grøn /blå
To grøn /blå vil give: 25% nt grøn, 50% grøn /blå og 25% blå
En nt grøn og en blå vil give: 100% grøn /blå
En grøn /blå og en blå vil give: 50% grøn /blå og 50% blå
En grøn /blå og en blå vil give: 50% grøn /blå og 50% blå
To blå vil give: 100% blå
Dominante varieteter
Den næste gruppe, vi skal se på, er de dominante varieteter. Disse kan deles i to grupper: dominant, også kaldet fuldkommen dominant, og ufuldkommen dominant.
Der findes kun meget få fuldkommen dominant varieteter. Der findes mig bekendt ikke andre end gråfaktor (GG) og hollandsk broget (PP).
At en varietet er fuldkommen dominant betyder, at man ikke kan se på en fugl, om den har fået genet fra en eller begge forældre. Der er altså ikke synlig forskel på, om den er enkelt faktor (ef) eller dobbelt faktor (df).
For fuldkommen dominant har jeg lavet samme opdeling, som der var for recessive: tegning, Punnet square og tekst. I tekst og Punnet square vil jeg bruge gråfaktor som eksempel. Da mutationen, som giver gråfaktor, er dominant, hedder den G. Dermed er vildtypen recessiv og hedder g. Selvom man ikke kan se forskel på ef og df grå, er der i tegningerne lavet lidt forskel, idet ef grå har fået rødt omrids.
En sjov ting ved gråfaktor er den egentlig ikke er en farve, men en slag filter, der får en blå fugl til at se grå ud, og får en grøn fugl til at se grågrøn ud.
Ønsker men at beregne arvegangen for hollandskbroget, erstattes G og g i skemate med P og p.
