Fjerpilning er et af de mest frustrerende problemer hos papegøjer. Problemet er vanskeligt at tackle for både ejere, dyrlæger og - ikke mindst - fuglene.
Fjerpilning er i sig selv ingen sygdom men et symptom på mange ting. Det er dyrlægens opgave at fastslå årsagen/årsagerne og behandle grundlæggende problemer. Fjerpilning adskiller sig ikke fra f.eks. diarrhoe og hoste der også kan have mange årsager. Kendte årsager til fjerpilning er dårlig ernæring, manglende mulighed for at bade, stress, for lav luftfugtighed, røg fra f.eks. cigaretter og pejse/brændeovne, dampe fra teflonstegepander, støv fra bundlag, allergi, kedsomhed, frygt, for stærk prægning på mennesker(hånd-opmadning), stækning, beskadigede fjer, traumer, fældningsproblemer, forgiftninger med tungmetal, hudproblemer, cancer, virusinfektioner, bakterielle infektioner, svampeinfektioner, parasitinfektioner(meget sjældent), organskader lever/nyrer, hormonelle problemer m.m..
Som det ses er der mange mulige årsager som dyrlægen skal forsøge at afdække og behandle.
Det sker ud fra:
1. Patienthistorien inkl. hvordan den er opvokset
2. Oplysninger “familieforhold”
3. Oplysninger om fodring og miljø.
4. En klinisk undersøgelse.
5. Røntgen + blodprøver
6. Undersøgelse af fæces(klatter)
7. Evt. hudprøve(mikroskopisk undersøgelse)
8. Adfærd og fjerpilningens placering.
Problemet er som hovedregel meget svært at behandle og ofte er der flere samtidige årsager.
Ejere forventer oftest at årsagen er parasitter. Det er det kun meget, meget sjældent. I en årsagssammenhæng under danske forhold indgår næsten altid forkert ernæring og “forkert” adfærd.
Under andre himmelstrøg er virusinfektioner meget almindelige. Mange papegøjer er håndopmadede og derfor stærkt prægede på mennesker - ofte på et bestemt køn. Mand eller kvinde. I naturen danner papegøjer par for livet og de er sammen 24 timer i døgnet. Ved håndopmadning bliver mennesker en del af dette par. Mod ejernes forventning er det kun sjældent at en anden fugl kan udfylde rollen.
Du skal altså være der 24 timer i døgnet. Selv en opvask eller et telefonopkald kan være nok til at fremprovokere fjerpilning. Kedsomhed og stress er andre almindelige årsager. Først - ingen fugl er skabt til at sidde alene! I naturen vil en fugl hovedsagelig beskæftige sig med 3 ting: at finde mad, yngle og at være konstant på vagt over for fjender. De er konstant beskæftigede. Der er en masse spildtid i fangenskab - de skal evt. bare yngle.
Føden serveres på et fad og fjender er der ingen af. Det er en myte at fugle stresses af forandringer, men på den anden side kræver de også perioder med ro - almindeligt 10 - 12 timer i total mørke. Ellers får de stress. Fodringen er som regel helt gal. 99% af de papegøjer vi ser lever af en papegøjeblanding + evt. lidt frugt. De kommer til at mangle både proteiner, calcium og andre mikromineraler. Netop de næringsmidler som er fjerendes bestanddele. Samtidig får de alt for meget fedt. Fedme og fedtlever er følgen.
Abild Dyreklinik Dec. 2013
Fjerpilning er i sig selv ingen sygdom men et symptom på mange ting. Det er dyrlægens opgave at fastslå årsagen/årsagerne og behandle grundlæggende problemer. Fjerpilning adskiller sig ikke fra f.eks. diarrhoe og hoste der også kan have mange årsager. Kendte årsager til fjerpilning er dårlig ernæring, manglende mulighed for at bade, stress, for lav luftfugtighed, røg fra f.eks. cigaretter og pejse/brændeovne, dampe fra teflonstegepander, støv fra bundlag, allergi, kedsomhed, frygt, for stærk prægning på mennesker(hånd-opmadning), stækning, beskadigede fjer, traumer, fældningsproblemer, forgiftninger med tungmetal, hudproblemer, cancer, virusinfektioner, bakterielle infektioner, svampeinfektioner, parasitinfektioner(meget sjældent), organskader lever/nyrer, hormonelle problemer m.m..
Som det ses er der mange mulige årsager som dyrlægen skal forsøge at afdække og behandle.
Det sker ud fra:
1. Patienthistorien inkl. hvordan den er opvokset
2. Oplysninger “familieforhold”
3. Oplysninger om fodring og miljø.
4. En klinisk undersøgelse.
5. Røntgen + blodprøver
6. Undersøgelse af fæces(klatter)
7. Evt. hudprøve(mikroskopisk undersøgelse)
8. Adfærd og fjerpilningens placering.
Problemet er som hovedregel meget svært at behandle og ofte er der flere samtidige årsager.
Ejere forventer oftest at årsagen er parasitter. Det er det kun meget, meget sjældent. I en årsagssammenhæng under danske forhold indgår næsten altid forkert ernæring og “forkert” adfærd.
Under andre himmelstrøg er virusinfektioner meget almindelige. Mange papegøjer er håndopmadede og derfor stærkt prægede på mennesker - ofte på et bestemt køn. Mand eller kvinde. I naturen danner papegøjer par for livet og de er sammen 24 timer i døgnet. Ved håndopmadning bliver mennesker en del af dette par. Mod ejernes forventning er det kun sjældent at en anden fugl kan udfylde rollen.
Du skal altså være der 24 timer i døgnet. Selv en opvask eller et telefonopkald kan være nok til at fremprovokere fjerpilning. Kedsomhed og stress er andre almindelige årsager. Først - ingen fugl er skabt til at sidde alene! I naturen vil en fugl hovedsagelig beskæftige sig med 3 ting: at finde mad, yngle og at være konstant på vagt over for fjender. De er konstant beskæftigede. Der er en masse spildtid i fangenskab - de skal evt. bare yngle.
Føden serveres på et fad og fjender er der ingen af. Det er en myte at fugle stresses af forandringer, men på den anden side kræver de også perioder med ro - almindeligt 10 - 12 timer i total mørke. Ellers får de stress. Fodringen er som regel helt gal. 99% af de papegøjer vi ser lever af en papegøjeblanding + evt. lidt frugt. De kommer til at mangle både proteiner, calcium og andre mikromineraler. Netop de næringsmidler som er fjerendes bestanddele. Samtidig får de alt for meget fedt. Fedme og fedtlever er følgen.
Abild Dyreklinik Dec. 2013
