Landsorganisationen Danske Fugleforeninger
LDF er forkortelse af Landsorganisationen Danske Fugleforeningen som er en landsdækkende forening. LDF består af bestyrelsen, udvalg og konsulenter, som alle er uundværlige for at kunne leverer materialer og seneste opdaterede nyheder til de
lokale fugleforeninger og medlemmerne af Dansk Fuglehold.
LDF´s formål er at oprette, vedligeholde og udbygge kontakt og samarbejde mellem danske fugleforeninger. LDF's virkefelt er normalt begrænset til Danmark, men vi samarbejder med lignende rganisationer i andre lande.
Landsorganisationen Danske Fugleforeningers formål er ligeledes:
at udbrede kendskabet til pleje og hold af fugle og at medvirke til ved opdræt at bevare de fuglearter, der holdes under beskyttede forhold og at arbejde for bevaring af de truede fuglearter i naturen
at udbrede kendskabet til internationale konventioner og forordninger, der berører fuglehold, og aktivt medvirke til, at disse efterleves.
at varetage praktiske opgaver, som vanskeligt kan løses af de enkelte foreninger og at være talerør på foreningernes vegne i forhandlinger med offentlige myndigheder og andre organisationer
at arbejde for, at fugle holdes under dyreværnsetiske forhold samt i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening at højne standarden for fuglemedicin.
Formålet søges opnået blandt andet ved at udgive tidsskriftet Dansk Fuglehold, ved at arrangere landsudstillinger, ved at arrangere et seminar i forbindelse med det årlige repræsentantskabsmøde, ved at varetage uddannelsen af dommere til bedømmelse af fugle til udstillinger, kåringsskuer m.v. og ved at holde mindst ét årligt møde for fugledommere, ved at arrangere fuglefaglige aktiviteter samt ved deltagelse i internationalt fredningsarbejde.
LDF´s Etiske politiker
Forbehandling På Landsorganisationen Danske Fugleforeningers kongresser i 2009 og 2010 var en række, for fuglehobbyen, væsentlige emner oppe til debat. Inden emnerne blev behandlet på kongresserne, var de udsendt til debat i foreningerne. På den måde sikrede vi, at vores beslutninger på de to kongresser havde det bredest mulige fundament i foreningernes medlemsskare.
Ammefugle
Vi foretrækker naturopdræt men accepterer anvendelse af ammefugle under forudsætning:
Vi anerkender, at der i visse specielle situationer, kan være behov for at anvende ammefugle, når truede eller sjældne arter i fugleholdet, skal bevares for eftertiden.
Vi konstaterer, at der er internationale undersøgelser, der har påvist, at sangen hos fugle, der er opfostret af ammefugle bærer præg af ammefuglenes sang.
Vi tager klar afstand fra anvendelse af ammefugle med det formål at øge kvantiteten af det årlige opdræt. Det er efter vores opfattelse i strid med fuglenes tarv, at lade dem fungere som produktionsmaskiner, der kun har til formål, at levere et unormalt antal æg hvert år.
Hvis ovenstående fokusområder ved anvendelse af ammefugle overholdes, er ammefugleopdræt mere et etisk problem end et praktisk problem.
Bedømmelse af fugle, der enten er opdrættet ved hjælp af ammefugle, eller som er håndopmadede, må ske efter de lokale foreningers regler herfor.
Bastarder
Vi tager klar afstand fra, at man nu og i fremtiden anvender bastardering for at opnå nye farver på fuglene.
Vi tager klar afstand fra enhver form for, tilsigtet eller utilsigtet, bastardering mellem fuglearter uanset hvor nært beslægtet disse måtte være, fordi enhver bastardering vil medføre, at genpuljen for eftertiden vil indeholde fremmede gener.
Vi anerkender, at Mågefinken er en fugl, der er opstået for flere hundrede år siden som følge af en bastardering, og at den som konsekvens heraf ikke findes i en vildform i naturen.
Vi anerkender ligeledes, at Kapuzinersisken for mange år siden blev anvendt til bastardering på kanariefugle, for at disse kunne opnå deres røde farve.
Fuglebeskrivelser
Ved en beskrivelse af naturfugle forstår vi, at der er tale om en naturbeskrivelse, altså hvordan fuglen ser ud i den natur, den oprindeligt kommer fra.
Mutationer
Vi tager klar afstand fra enhver form for overtypning, der er til skade for fuglens normale adfærd og velfærd, f.eks.:
- overdreven fjersætning der nedsætter fuglens evne til at æde, se og orientere sig,
- udtyndet fjersætning eller ændret fjerstruktur, der nedsætter fuglens evne til at holde varmen og flyve,
- ændret størrelse, knogle- og kropsstruktur, der nedsætter fuglens evne til at flyve og bevæge sig.
Dansk Fuglehold skal ved optagelse af artikler om overtypede fugle, sikre at disse artikler bliver kommenteret af LDF’s bestyrelse.
Fugle, der ikke lever op til artens størrelse, holdning eller type, bør ikke sælges til nye fugleholdere eller dyrehandlere.
Familie- og tamfugle
Hold af familie- og tamfugle er en del af fuglehobbyen på linje med hold af fugle til opdræt.
Grundlæggende er det vores holdning, at fugle altid skal holdes parvis, så de har mulighed for at socialiserer sig med artsfæller og udøve den adfærd, der er naturlig for dem.
Vi anerkender, at der er, og formentlig fortsat vil være, et marked for tamfugle.
Derfor anerkender vi også, at der opdrættes og håndopmades fugle, især papegøjer, til tamfugle under forudsætning af, at det gøres rigtigt.
Fugleunger skal være færdigopmadede og selvstændige før opdrætteren må overlade dem til køberen.
Det vil sige, at fuglene skal præges og socialiseres på både artsfæller og mennesker, og at forældrefuglene selv får lov at udruge og opmade et kuld unger hvert år, så kun et kuld æg tages fra til udrugning i rugemaskine og efterfølgende håndopmadning.
Det er vigtigt at man kun holder fuglearter, som egner sig til at blive holdt som tamfugle, og under alle omstændigheder, så skal fuglearten afstemmes efter de forhold, som den kommende ejer har mulighed for at tilbyde.
Det påhviler sælgeren at give den korrekte rådgivning om foder, bur og aktivering m.m., ligesom der altid skal medfølge den af LDF udarbejdede pasningsvejledning ved købet. Dette gælder uanset om salget sker fra en opdrætter eller en dyrehandler.
Størrelsen på det bur, som den kommende ejer vil tilbyde fuglen(e), skal afstemmes dels efter arten og dels efter omfanget af den tid som kan tilbydes som udetid uden for buret og den medfølgende aktivering. Det er i den forbindelse vigtigt, at buret indrettes med et miljø der stimulerer og udfordrer fuglen(e), når de(n) er lukket inde i det.
Håndopmadning
God håndopmadning med socialisering af opdrætteren og mennesker accepteres.
Håndopmadningen skal gennemføres af opdrætteren og ungfuglen må ikke sælges til ny ejer før den er helt selvstændig.
Handel med ikke færdigopmadede under skal stoppes med lov, og der skal skrides ind af myndighederne, men også fra forenings-/organisationsside.
Fiksering af fugle ved stækning, flyveseler og kæder
Fugle bør ikke stækkes. Det er stressende både under, såvel som efter stækningen, når fuglen har fået frataget sin flyveevne.
Stækning kan undtagelsesvis anvendes, når parringslegen driver hunnen for hårdt.
Svømmefugle bør have så store forhold, at stækning ikke er nødvendig.
Der kan dog være behov for dispensationer til Zoo for store fugle som flamingoer, svaner, pelikaner og lignende.
Flyveseler accepteres ikke, der henvises til motionering i voliere.
Fiksering i kæde accepteres ikke, der henvises til motionering i voliere.
Læs mere her
Gå til LDF´s hovedside
