Rotter er en fælles betegnelse for forskellige arter af gnavere i slægten Rattus. Der findes omkring 56 forskellige rottearter. Disse pattedyr er større dyr end deres slægtninge musene, men vejer sjældent over 500 gram. Rotter anses ofte for at være skadedyr, som aktivt bliver udryddet af mennesker. Rotter lever nemlig bl.a. af affald, og kan dermed være med til at sprede en masse sygdomme med sig, som kan ramme mennesker og husdyr. Men rotten kan også ses som et vigtigt nyttedyr, da den (sammen med musen), er det dyr der bliver mest anvendt, når der skal laves forsøg til udvikling af ny medicin.
Tamrotter bliver også holdt som kæledyr.
Tamrotter bliver også holdt som kæledyr.
Brun Rotte er også kendt som vandrerotte, der normalt har en kropslængde på ca. 28 og 45 cm med hale. Hunnerne vejer ca. mellem 200-400 gram, hanner mellem 300 og 700 gram de kan dog komme op og veje mere under rette omstændigheder.
Tænderne vokser gennem hele livet og de har i alt 12 kindtænder + 4 fortænder. De lange og kraftige fortænder som kendetegner gnavere er gode til at få hul på f.eks. nødder som er en del af deres oprindelige føde
Den er stort set altædende.
Den lever alt men hovedsageligt i kloakrør, huse og lossepladser hvor der er rigeligt med føde.
Brun rotten er kønsmoden i 7-8 ugers alderen for hunner. Hannerne lidt senere dog får de som regel først unger når de er 3-4 mdr.
I gennemsnit er et kuld unger på 8 stk. dog kan de godt få op til 20 unger.
Tænderne vokser gennem hele livet og de har i alt 12 kindtænder + 4 fortænder. De lange og kraftige fortænder som kendetegner gnavere er gode til at få hul på f.eks. nødder som er en del af deres oprindelige føde
Den er stort set altædende.
Den lever alt men hovedsageligt i kloakrør, huse og lossepladser hvor der er rigeligt med føde.
Brun rotten er kønsmoden i 7-8 ugers alderen for hunner. Hannerne lidt senere dog får de som regel først unger når de er 3-4 mdr.
I gennemsnit er et kuld unger på 8 stk. dog kan de godt få op til 20 unger.
Sort rotte er også kendt som skibsrotte og husrotte. Denne art var den oprindelige i Europa. Den er betydeligt mere specialiseret end den brune rotte, og den foretrækker en føde, der består af korn og kornprodukter. Den brune rotte, der kom hertil fra Indien med skibsfarten, er derimod en der indretter sig efter omgivelserne og kan leve af nærmest alt, så den har næsten fortrængt den sorte rotte. Sammenlignet med den brune rotte er den sorte rotte dårligere til at svømme, men mere adræt og klatrer bedre, hvilket giver den mulighed for at flygte opad.
På trods af sit navn findes den i flere forskellige farver. Den er oftest sort til lys brun med en lysere bug. En typisk rotte vil være omkring 15-20 cm lang med yderligere 20 cm hale. I et optimalt miljø vil den føde unger hele året i kuld på 6 til 10 unger. Rotten kan blive omkring 2-3 år gammel. Den sorte rotte kan danne sociale grupper på op til 60 individer.
På trods af sit navn findes den i flere forskellige farver. Den er oftest sort til lys brun med en lysere bug. En typisk rotte vil være omkring 15-20 cm lang med yderligere 20 cm hale. I et optimalt miljø vil den føde unger hele året i kuld på 6 til 10 unger. Rotten kan blive omkring 2-3 år gammel. Den sorte rotte kan danne sociale grupper på op til 60 individer.
Mosegrisen er også kendt som vandrotte. Den er imidlertid ikke en rotte, men en mus. Dens korrekte navn er Stor studsmus.
Mosegrisen lever både nær vådområder såvel som i mere tørre steder. Frugtplantager hvor den kan forvolde stor skade på unge træer, da den æder rødderne er også et godt levested.
Det kan være svært at skelne mosegrisens skud fra muldvarpens, men medens muldvarpen næsten altid efterlader hullet lukket, er mosegrisens hul (på størrelse med en 5-krone) altid åbent. Mosegrisen laver også flere lufthuller imellem jordskuddene.
Begge arter laver muldskud, men om sommeren kan de to dyrs aktiviteter let skelnes fra hinanden. Først og fremmes har mosegrisen adskillige 6-7 cm store huller ned til gangene – muldvarpen har ingen åbne huller, eller allerhøjst et enkelt i toppen af et muldskud. Mosegrisen overtager gerne muldvarpens underjordiske gange, for hurtigere adgang og som flugtveje (padder, firben og andre smådyr bruger dem også). Mosegrisen er mest aktiv om dagen hele året rundt, mens muldvarpen er mere nataktiv, hvor de kommer op til jordoverfladen.
Mosegrisen, der er vegetar (i modsætning til muldvarpen), spiser næsten alle former for rodknolde og stauder. Den har også forkærlighed for rødderne fra unge bøgehække og unge stikkelsbærbuske. Derudover rødder fra frugttræer, især unge æbletræer. Nedfaldne æbler skal helst fjernes så hurtigt som muligt, for ikke at lokke flere mosegrise til haven.
Har man rotter i haven og skuret, kan de søge ind i dit hus. Ved at følge nogle enkle råd kan du mindske risikoen betydeligt for rotter på din grund.
Der er god grund til at holde rotter væk fra din have og udhus. Når først rotterne har fundet et sted med lidt mad, bliver de og undersøger andre muligheder i området, og så kan de komme ind i huset. Derfor er der gode muligheder for at forebygge at du tiltrækker rotter, siger Jens Lodal, seniorrådgiver, Skadedyrlaboratoriet ved Aarhus Universitet.
Mosegrisen lever både nær vådområder såvel som i mere tørre steder. Frugtplantager hvor den kan forvolde stor skade på unge træer, da den æder rødderne er også et godt levested.
Det kan være svært at skelne mosegrisens skud fra muldvarpens, men medens muldvarpen næsten altid efterlader hullet lukket, er mosegrisens hul (på størrelse med en 5-krone) altid åbent. Mosegrisen laver også flere lufthuller imellem jordskuddene.
Begge arter laver muldskud, men om sommeren kan de to dyrs aktiviteter let skelnes fra hinanden. Først og fremmes har mosegrisen adskillige 6-7 cm store huller ned til gangene – muldvarpen har ingen åbne huller, eller allerhøjst et enkelt i toppen af et muldskud. Mosegrisen overtager gerne muldvarpens underjordiske gange, for hurtigere adgang og som flugtveje (padder, firben og andre smådyr bruger dem også). Mosegrisen er mest aktiv om dagen hele året rundt, mens muldvarpen er mere nataktiv, hvor de kommer op til jordoverfladen.
Mosegrisen, der er vegetar (i modsætning til muldvarpen), spiser næsten alle former for rodknolde og stauder. Den har også forkærlighed for rødderne fra unge bøgehække og unge stikkelsbærbuske. Derudover rødder fra frugttræer, især unge æbletræer. Nedfaldne æbler skal helst fjernes så hurtigt som muligt, for ikke at lokke flere mosegrise til haven.
Har man rotter i haven og skuret, kan de søge ind i dit hus. Ved at følge nogle enkle råd kan du mindske risikoen betydeligt for rotter på din grund.
Der er god grund til at holde rotter væk fra din have og udhus. Når først rotterne har fundet et sted med lidt mad, bliver de og undersøger andre muligheder i området, og så kan de komme ind i huset. Derfor er der gode muligheder for at forebygge at du tiltrækker rotter, siger Jens Lodal, seniorrådgiver, Skadedyrlaboratoriet ved Aarhus Universitet.
Hvad tiltrækker rotter
Der er mange ting i almindelige haver, som kan tiltrække rotter og give dem mad og bolig. Skrammelbunker, fodersteder til vildtfuglene, kompostbunker, høsegården, fuglevolieren, andegården, dueslaget osv. Hvis der så er noget spiseligt i nærheden, er der optimale betingelser for rotter. Rotter er altædende og tilpasser sig hurtigt det lokale udbud både af korn og planter. Men også kødprodukter, for de har også brug for animalsk protein.
Fodring af fugle tiltrækker rotter, hvad enten du er til fasaner i sommerhushaven eller småfugle på terrassen, er fodring af fugle noget af det, som kan tiltrække rotter. Du skal rydde op efter solsorten og duen rundt om foderbrættet. Det er ikke kun skaller, som ryger på jorden men også hele korn, som så vil være lækre for rotterne.
Fordring af høns, ænder og kæledyr giver også rotter adgang til mad. Derfor er det bedst ikke at stille mere mad ud til hund og kat, end du har erfaring for bliver spist. Anbringer du det samtidig, så rotterne ikke umiddelbart kan komme hen til maden, er du et godt stykke af vejen for at undgå rotter ved madskålene.
Det er lidt sværere med høns og ænder, da de i højere grad går til og fra maden, og rotter er dygtige til at smutte hen til maden, når hønsene ikke står ved truget. Men det største problem ved hønsehold er, hvis rotterne finder lagret af hønsefoder.
Foder kan tiltrække rotter, så du skal sikre dit foder i en lukket tønde!
Der er lavet forsøg med rotter og hvad de kan gnave igennem.
En rotte kunne gnave sig igennem en 1 mm stålplade på 1 time.
Rotter kan gennemgnave materialer, der er blødere end jern.
Rotter kan gnave i alt der er blødere end deres tænders emalje, det vil sige kalksten, mursten, aluminium, zink, bly og plast.
En god huskeregel er at en rotte kan gnave i alle materialer, der kan ridses i med en kniv!
Der er mange ting i almindelige haver, som kan tiltrække rotter og give dem mad og bolig. Skrammelbunker, fodersteder til vildtfuglene, kompostbunker, høsegården, fuglevolieren, andegården, dueslaget osv. Hvis der så er noget spiseligt i nærheden, er der optimale betingelser for rotter. Rotter er altædende og tilpasser sig hurtigt det lokale udbud både af korn og planter. Men også kødprodukter, for de har også brug for animalsk protein.
Fodring af fugle tiltrækker rotter, hvad enten du er til fasaner i sommerhushaven eller småfugle på terrassen, er fodring af fugle noget af det, som kan tiltrække rotter. Du skal rydde op efter solsorten og duen rundt om foderbrættet. Det er ikke kun skaller, som ryger på jorden men også hele korn, som så vil være lækre for rotterne.
Fordring af høns, ænder og kæledyr giver også rotter adgang til mad. Derfor er det bedst ikke at stille mere mad ud til hund og kat, end du har erfaring for bliver spist. Anbringer du det samtidig, så rotterne ikke umiddelbart kan komme hen til maden, er du et godt stykke af vejen for at undgå rotter ved madskålene.
Det er lidt sværere med høns og ænder, da de i højere grad går til og fra maden, og rotter er dygtige til at smutte hen til maden, når hønsene ikke står ved truget. Men det største problem ved hønsehold er, hvis rotterne finder lagret af hønsefoder.
Foder kan tiltrække rotter, så du skal sikre dit foder i en lukket tønde!
Der er lavet forsøg med rotter og hvad de kan gnave igennem.
En rotte kunne gnave sig igennem en 1 mm stålplade på 1 time.
Rotter kan gennemgnave materialer, der er blødere end jern.
Rotter kan gnave i alt der er blødere end deres tænders emalje, det vil sige kalksten, mursten, aluminium, zink, bly og plast.
En god huskeregel er at en rotte kan gnave i alle materialer, der kan ridses i med en kniv!
Rottesikring
Volierenet der er fremstillet af jerntråd, der er svejset i samlingerne og efterfølgende varmgalvaniseret, hvilket giver en særdeles lang levetid. Nettet skal også være egnet til nedgravning i jord. Maskestørrelse 12,5 x 12,5 mm, sikrer mod rotter.
Nettet skal dække siderne af volieren samt bunden og toppen af volieren. Således at der ingen åbninger er, uden net. Står volieren på asfalt eller på fliser er dette at foretrække.
Står volieren derimod på grus, græs el. lign. skal der graves en rende der er mindst 60 cm dyb rundt om volieren, hvor der sættes plader, fliser el.lign. ned i renden. Endvidere anbefales der at volierenettet videreføres fra volierens sider 30 cm ned under jord og 15 cm ud fra volierens sider.
En rotte kan presse sig igennem et 20 mm rundt hul - det svarer til diameteren på en 2-krone - eller kun 15 mm, hvis hullet er formet som en revne.
Har rotten først har fået adgang til fuglevolieren kan den uden problemer slå dine fugle ihjel. Den vil typisk trække sit bytte med ned i de underjordiske gange.
Fakta om rotter
Rottesikring
Volierenet der er fremstillet af jerntråd, der er svejset i samlingerne og efterfølgende varmgalvaniseret, hvilket giver en særdeles lang levetid. Nettet skal også være egnet til nedgravning i jord. Maskestørrelse 12,5 x 12,5 mm, sikrer mod rotter.
Nettet skal dække siderne af volieren samt bunden og toppen af volieren. Således at der ingen åbninger er, uden net. Står volieren på asfalt eller på fliser er dette at foretrække.
Står volieren derimod på grus, græs el. lign. skal der graves en rende der er mindst 60 cm dyb rundt om volieren, hvor der sættes plader, fliser el.lign. ned i renden. Endvidere anbefales der at volierenettet videreføres fra volierens sider 30 cm ned under jord og 15 cm ud fra volierens sider.
En rotte kan presse sig igennem et 20 mm rundt hul - det svarer til diameteren på en 2-krone - eller kun 15 mm, hvis hullet er formet som en revne.
Har rotten først har fået adgang til fuglevolieren kan den uden problemer slå dine fugle ihjel. Den vil typisk trække sit bytte med ned i de underjordiske gange.
Fakta om rotter
- Rotteurin og ekskrementer indeholder ofte smitte, som kan indebære sundhedsrisiko for både mennesker og dyr.
- I Danmark er det kommunen, som har ansvaret og pligten til at bekæmpe rotter, og det er kun folk/firmaer som har autorisation, som må bekæmpe rotter (du må ikke selv udlægge gift).
- Rigtigt anvendt er en slagfælle en både effektiv og barmhjertig bekæmpelsesmetode. Når man forsyner fællen med egnet lokkemad, f.eks. skinke, chokolade eller rosiner, er det vigtigt at man fastgør lokkemaden omhyggeligt på fællens udløsningsplade. For at slippe af med rotterne behøves flere fælder, som er placeret der hvor rotterne bevæger sig. Naturligvis kan man også anvende rottebekæmpelsesmiddel for at løse et problem med rotter, som er kommet ind i en bygning. Men det er vigtigt, at man er klar over, at når rottebekæmpelsesmiddel anvendes findes der altid en risiko for, at en rotte dør på et svært tilgængeligt sted. Dette kan under tiden forårsage besvær med dårligt lugt.
- Da rotter gennem sin udforsken af omgivelserne gnaver på materiale, som de møder, kan isoleringen på elkabler blive ædt med kortslutninger og brande til følge.
- En kønsmoden hun, som har parret sig og er blevet befrugtet, er drægtig i 20-25 dage.
- En rotte æder 20-25 g pr. dag. Det bliver til 7,3-9,1 kg på et år. Det er dog ikke kun gennem sit æderi, at rotter gør skade, men mere fordi den forurener foder med afføring og urin.
- Med denne forurening kan rotten overføre smitte til foderet.
Kilder: anticimex, Randers Kommune, Wikipedia